Sider

28 februar 2011

Karklude til mors køkken

Min mor har det fineste landkøkken, så jeg kunne ikke dy mig for at strikke nogle fine karklude til hende der lige ville passe ind i hendes farver og stil.


Den første blev lavendel farvet. jeg har stikket den på pind 3, i lidt større perlemønster.
Den anden i lyserød i ren ret også på pind 3. Jeg har dog indlagt et lille mønster i begge karklude, så der er lidt spil.


Opskriften på det lidt større/forlænget perlestrik kommer her:
Slå 64 masker op på pind 3 og strik frem og tilbage i perlestrik til du har den ønsket længde.
1.p *1 r, 1 vr*, gentag * * pinden ud.
2.p: strik *r over r og vr over vr*, gentag * *pinden ud.
3.p *1 vr, 1 r*, gentag * * pinden ud.
4.p *vr over vr og r over r*, gentag * * pinden ud.
Gentag disse 4 p.gennem hele arbejdet.


Jeg har valgt at hækle en lille kant rundt om, det giver en god afslutning på det hele og så kan man jo lege lidt med farverne :o).



27 februar 2011

Gaven til en lille pige

Jeg kunne jo slet ikke vente igår med at komme igang med de nye opskrifter og der kom da også en lille sød gut frem, han mangler stadig hans øjne, men de skal nok komme på senere på dagen.


Jeg går også og nusser lidt med nogle hårbøjler og en af vores venners lille pige havde fået en af mig, hun er vild med at pynte sig, men den er gået i stykker og hun blev så ked af det, åhh det kan mit hjerte næsten ikke klare så jeg gik straks igang med at lave nogle nye til hende, som hendes far kunne få med hjem.


Jeg havde helt glemt hvor sjovt det var at lave, så der kommer nok endnu flere til samlingen i den nærmeste fremtid.




26 februar 2011

Jeg var i frederiksberg centret igår, skulle i boghandleren for at finde rejsebøger til vores sommerferie. Vi skal først til bryllup i Rio og derefter går turen videre til New York hvor vi skal besøge nogle venner og shoppe, hygge og få en ordentlig en på opleveren, kan næsten ikke vente med at komme af sted.
Jeg faldt over denne skønne bog i Panduro som jeg bare måtte have med hjem, så nu ved jeg hvad jeg skal lave resten af weekenden.


Bogen er en dejlig taske størrelse så den kan komme med ud at flyve til sommer.


Denne lille pjece lå lige ved siden af med disse skønne dukker, billedet er ikke blevet så, men man kan da se hvad det er.
Med den nye inspiration vil jeg tage æsken frem, sætte mig ind i sofaen med kaffen og nyde stilheden.


Jeg har købt mig en lille æske i Tigern, der i har jeg alt hvad jeg skal bruge til de små nørklerier. Der er et par hæklenåle, lidt garn stumper til markeringer, en runde tæller, saks, nål og tråd og meget andet godt.


21 februar 2011

Abe sjov...

Så blev det mandag, ugen er gået igang og den første arbejdsdag er vel overstået.
Weekenden har stået i afslapningen tegn, film på sofaen og hæklenålen i hånden. Jeg faldt over en skøn opskrift på en hæklet abe hos Pralerier, Det er blevet til to skønne aber ind til videre, kan ikke stå for dem :o). Den Lilla abe var den første, dens ene ben er blevet lidt mindre end det andet, men hva... den er jo home made og det er jo også det der gør det hele lidt skævt og anderledes syntes jeg.



Jeg måtte jo lave en til så den anden blev i gul og orange, den fik vi meget sjov ud af i går da mine forældre var til aften kaffe, min far mente bestemt at den skulle hedde Johnny... så det gør den vel!



Nå men Johnny har så fået en fast plads i sofaen, sammen med de blomstret puder.
Har du det også med at give dine kreationer navne?



15 februar 2011

Forår... hvor er du?

Det stormer der ude, sneen er på vej og det er vildt koldt, jeg troede lige at vi skulle have forår, men nej... det er noget være noget. Syntes generalt det er sjovt at cykle på arbejde og alle andre steder, men jeg gider da ikke når der står en hård vind ind fra siden, og hvorfor gør jeg det så dag efter dag, jo det er bare nemmere at komme igennem trafikken på cykel... elsker min cykel.
Måske er dette et passende billede for dagen idag?
I det kreative hjørne står den på strik. Jeg er ved at strikke en lille undertrøje i mørkelilla baby uld, rib for neden og perlestrik for oven, det er en super sød model og lige til at gå til, har lavet et pat stykker, men tænkte at jeg lige ville strikke en til Lottes lille ny.

  

13 februar 2011

Skildpadde sjov

For et stykke tid siden fandt jeg de sødeste små hæklet skildpadder på nettet, måtte bare have en eller en hel flok så her i weekenden gik jeg i krig, har ikke hæklet det store før så det gik galt et par gange, men stædig som jeg er, blev der født en lille grøn skildpadde ved navn Viggo lørdag aften.
Viggo
Men lille Viggo følte sig lidt alene så jeg gik igang med at lave en  ven til ham, Matilda er næsten færdig, hun mangler bare et ben og sine øjne, så er hun klar til at lege med Viggo.
Matilda
Når ja, jeg måtte jo også lige lave en kage til kaffen hjemme hos mor... i kan tro den smagte godt, sprød bund, hindbær fyld og grøn marcipan udenpå.
Det har bare været så dejlig en weekend, fyldt med praktiske opgaver, ikea, kaffe hygge på landet, for ikke at glemme hæklenålen har været igang.




10 februar 2011

Barselsgave

Min kære kollega går på barsel i næste uge, suk vi havde det lige så hyggeligt på stuen, men kan jo kun
være glad på hendes vegne. Det giver mig også en mulighed for at strikke lidt til den lille ny. jeg har
strikket denne lille trøje med tilhørende suttekæde, det skal jo matche, altså hvis man spørger mig :o).  

Dåbsgave

Det var lidt af en opgave at få strikke trøjen færdig, jeg strikkede forkert fordi jeg var lidt under pres og måtte pille hele 15 pinde op, ej hvor var jeg bare træt af det hele havde bare lyst til at opgive klokken var blevet mange og jeg var træt, men den blev færdig og jeg er selv ret glad for resultatet.



Det er første gang jeg strikker en hel trøje i perlestrik og jeg havde ikke helt regnet med at det ville tage dobbelt så lang tid, men hvad så har jeg lært det...

03 februar 2011

Så skal der strikkes

Jeg skal til barnedåb på søndag og har virkelig ikke kunne finde ud af hvad jeg skulle købe til den lille gut, den lille søde legetøjsbutik er lukket ned, så jeg måtte finde på noget andet.
Så nu er jeg blevet enig med mig selv om at jeg strikker en trøje til ham, ned med mig i garnbiksen efter garn... åhh det var svært at vælge, der er så meget lækkert og hvad med farven, nå men beslutningen er taget og nu skal der strikkes igennem så den kan nå at blive færdig.
Her er så farve og garn jeg valgte!

02 februar 2011

Velkommen til min blog

Min blog ser lidt tom ud, men jeg er kun lige gået igang.
Jeg blev selv lidt bidt af at kigge rundt her inde og tænkte at det kunne være sjovt at lave en blog selv, men det taget lidt længere tid end jeg havde regnet med, men nu er jeg igang.

Jeg har altid syntes at det var dejligt at udrette noget, stort som småt, men det har altid været den kreative del der har fyldt mest, jeg syntes at det giver mig en indre ro, hvis dagen har været lang med mange bolde i luften, så kan strikketøjet værer den bedst kur for mig.

Jeg ser glæder mig til at kunne dele mine kreative påfund, sjove ideer og tanker med andre.